tak til alle gæster, elever og samarbejdspartnere
Konfirmationsmessen løb af stablen lørdag d. 29. oktober 2022 på Hotel- og Restaurantskolen. I et samarbejde med Cph Skills og NEXT, åbnede vi dørene for 250 gæster, som fik masser af inspiration til konfirmationsmessen - og forhåbentligt var der også nogle, som blev nysgerrige på de forskellige uddannelser.
Vi siger mange tak, til både elever, ansatte, samarbejdspartnere og alle gæsterne for en fantastisk dag. Det var en fornøjelse at se så mange glade ansigter.
Klik dig igennem billedgalleriet til højre, for at se forskellige glimt fra konfirmationsmessen.
Det kan du opleve
På Konfirmationsmessen kan du blandt andet:
-
få inspiration og smagsprøver fra gastronomelever, som giver deres bud på forskellige menuer og natmad til festen
- smage på tjenerelevernes bud på alkoholfri drikkevarer til festen
- for de voksne: smag forskellige vine fra Sydhavnens Vinbar, som er parret til gastronomelevernes menuer
- se bager/konditorelevers bud på en festlig konfirmationskage
-
få inspiration og se forskellige temaer inden for festlig borddækning
-
se eksempler på kreative bordkort, invitationer og takkekort fra mediegrafikerelever
-
få sat hår og lagt festmakeup af elever fra frisøruddannelsen
Åndelige indslag
-
besøg Alkolinjens medarbejdere, som kan rådgive både unge og forældre om alkoholens rolle til en konfirmation
-
lyt til en åndelig samtale: ”Hvad tror jeg egentlig på?" med perspektiver fra præsten og humanisten
de festlige detaljer
Til messen kan I også gå på opdagelse i andre former for stande. I kan bl.a. opleve:
- Konfirmationskjoler fra Nicolai Kjoler, som har Danmark største udvalg
- Ballonkompagniet, som bl.a. pynter døre, porte m.m. med ballonbuer
- Den Perfekte Fest, som udlejer pynt og festartikler, service, duge og meget mere
- SelfieCircle, som udlejer photo booths til fester
- Lejfesten, som bl.a. udlejer højtalere, popcornmaskiner, slush ice maskiner m.m.
messen er et samarbejde mellem
-
Hotel- og Restaurantskolen
Uddanner hvert år uddanner mere end 850 elever med fokus på at fremme bæredygtighed og godt håndværk i hotel- og restaurationsbranchen. Her kan du blive alt fra kok, bager/konditor, caterer og ernæringsassistent til tjener og receptionist. -
Next
NEXT byder på mange forskellige uddannelser, der kan matche næsten alle fremtidsdrømme. Vælg mellem 40 erhvervsuddannelser, 10 eux-uddannelser, 4 gymnasieuddannelser og 5 retninger i 10. klasse - og bliv alt fra eventkoordinator til fotograf, tømrer eller guldsmed. -
Copenhagen Skills
Tilbyder en lang række aktiviteter og materialer, der kan hjælpe unge mellem 14 og 25 år med at få overblik over deres næste uddannelsesvalg, så de lander det helt rigtige sted. Copenhagen Skills er et tæt partnerskab mellem erhvervsskoler i Region Hovedstaden. -
Bliv klogere på vores mange uddannelser
Foruden hjælp til konfirmationen kan konfirmationsmessen også give masser af inspiration til det næste uddannelsesvalg, der ligger og venter. Spørg endelig vores elever, hvis du er nysgerrig på, hvordan det egentlig er at læse til kok, frisør eller en af de mange andre uddannelser, der er en del af messen.